Afsnit 16 · 7. november 2026 · 1 t. 3 min.
16: Hvor mange AI svar kan man få for en kop the? Myter og fakta om datacentre og AI's indflydelse på verden omkring os
Lørdag formiddag, et døgn bagud som altid, og koldt i garagen. Johan har omdøbt den til Johnnys AI-beregningscampus. Det lyder åndssvagt, men det er faktisk Sam Altmans idé.
For datacentre har fået en dårlig vibe. Demonstranter bryder ind på byggepladser, aktiekurserne dykker, og valget i USA har gjort markedet nervøst. Så i dag kigger vi på modstanden mod AI og spørger, hvor meget af den der bygger på fakta, og hvor meget der er myter, der engang var sande.
Niels Kristian har taget en stak spørgsmål med, og Johan skal gætte. Hvor stor en del af verdens strøm går til datacentre? Hvor mange AI-svar kan du få for det, det koster at koge en kande te? Og hvorfor skal et datacenter i Nevada overhovedet bruge vand? Har du nogensinde fået AI-skam af en bror, der spørger, om du er klar over, hvad det koster, så er det her afsnittet.
Undervejs: karburatorsprit, slik fra grænsen og datacentre på havets bund. Og et opråb til politikerne om at fortælle, hvad vi egentlig vil med det her.
Og så den føljeton, hele Danmark venter på: Hvordan går det med de brækkede ben på Johnnys designersofa?
🎧 Johnny’s Garage er en podcast om teknologi, AI og arbejdsliv med brødrene Johan og Niels Kristian. Om det at være menneske i en verden, der forandrer sig totalt med AI.

