Sådan arbejder jeg
Kontekst før indhold — også i selve forløbet
Det er ikke et program med moduler. Det er en fortrolig samtalerække, hvor vi kortlægger din kontekst, tester ting af i din virkelighed og samler det, der faktisk virker for dig.
Trin 01
Du skriver til mig
Send mig en kort beskrivelse: hvem du er som menneske, hvor du står i din karriere, og hvilke udfordringer, problemer og muligheder du konsekvent render ind i. Skriv også kort, hvilke personlige udviklingsområder der optager dig lige nu.
Trin 02
Vi mødes online
En samtale, hvor vi finder ud af, om vi er et match. Kemi og tillid er forudsætningen for alt det andet — er den ikke der, siger jeg det ærligt. Det koster ikke noget at spørge.
Trin 03
Vi kortlægger konteksten
Sammen finder vi ud af, hvad der egentlig presser dig — ikke det, du plejer at svare. Hvad dræner, hvad genoplader, hvilke mønstre gentager sig, og hvem er du, når du er den bedste version af dig selv?
Trin 04
Vi tester ting af
Vi vælger de to eller tre modeller, der passer til dig, og prøver dem af i din hverdag mellem samtalerne. Ikke teori — eksperimenter med noget på spil.
En session, trin for trin
Hvad sker der, når vi sidder sammen?
Jeg holder en rimelig fast struktur. Ikke for formens skyld, men fordi det er sådan, jeg sikrer, at du går fra hver enkelt samtale med noget, der er værd at tage med.
Fire faser
01
Vi checker ind på det hele menneske
Ikke “hvordan går det med KPI’erne”. Hvordan har du det — også de dele af dit liv, der ikke står i kalenderen. Det er her, vi finder ud af, hvad samtalen faktisk skal handle om.
02
Vi samler op siden sidst
Hvad skete der, da du prøvede tingene af i virkeligheden? Vi leder målrettet efter de erfaringer, der kan lægges på din personlige rosetta-sten.
03
Dagens tema
Måske har du det med dig på forhånd. Måske finder vi det sammen undervejs. Her ligger hovedparten af tiden, og her går vi i dybden.
04
Opsamling og hjemmearbejde
Vi samler trådene, og du får noget med hjem — ofte en øvelse i et konkret værktøj eller en model, du kan prøve af inden næste gang.
Se de værktøjer, jeg typisk bruger →Dit blivende udbytte
Din personlige rosetta-sten
Stenen er essensen af din human context — det, du har lært om dig selv, som faktisk holder.
Rosetta-stenen var det, der gjorde et uforståeligt sprog læseligt. Din virker på samme måde, bare indad: de erfaringer om dig selv, vi har testet af og fundet holder — mejslet ind, én linje ad gangen.
Vi skriver ikke gode råd ind. Kun det, du selv har valideret i din egen hverdag. Derfor holder den også, længe efter vi er holdt op med at tale.
Eksempel — hver sten ser anderledes ud
Mit menneskesyn — det, alt arbejdet hviler på
- —Vi er pulserende væsener, ikke stabile maskiner
- —Følelser spiller en stor rolle i, hvordan vi handler og lever
- —Vi er født nysgerrige — mange har blot glemt at bruge det
- —Vi har et dybt behov for at høre til
- —At holde sig resourced er mere komplekst og overraskende, end man tror
- —Vi er biologiske væsener — og prioriteterne skifter, når vi bliver ældre
Praktisk
- —1:1, online eller i Aarhus
- —Faste samtaler — typisk hver anden uge
- —Alt bliver mellem os. Ingen rapportering, ingen anden agenda end din
- —Et begrænset antal forløb ad gangen