
Johan Frederik Schjødt · Aarhus
“Det siges, at rejsen er belønningen. Det er sandt — men kun hvis du tager mennesket med undervejs.”
Kort om mig
- Nu
- Medstifter & Chief Business Development Officer, AutoUncle (siden 2025)
- Før
- CEO & medstifter, AutoUncle 2010–2025 · Startupbootcamp 2010 · Senior Consultant, Epinion 2007–2010
- Uddannelse
- MBA, Lancaster University · Cand.scient.pol., Aarhus Universitet · MA in Public Opinion and Polling, University of Essex
- Base
- Aarhus · johan@autouncle.com
Om mig & metoden
Jeg er Johan Frederik Schjødt
Et menneske på vej mod at udvikle det mest menneskelige arbejdsliv — midt i en AI-verden, der buldrer afsted.
I 2010 stiftede jeg AutoUncle sammen med min bror Niels Kristian og Jonas Bylov — ud af Startupbootcamp. Jeg var CEO i knap femten år, fra tre mand omkring et bord til 14 forbrugermarkeder og omkring 100 kolleger med hovedkvarter i Aarhus. I 2025 gav jeg direktørstolen videre og er i dag medstifter og Chief Business Development Officer. Før AutoUncle var jeg konsulent hos Epinion, og jeg har en MBA fra Lancaster University oven på statskundskaben fra Aarhus Universitet.
Undervejs har jeg selv stået i det: hyperskalering, svære samtaler, kapitalrejsninger, en kalender der spiste aftenerne — og en ambition om at bygge en virksomhed, der passer til hele mennesker med følelser, ups and downs og store ambitioner. Det har vi i AutoUncle kaldt 'The Most Human Company'. Human Context er den samme overbevisning, vendt mod dig og din rolle.
Jeg siger ikke det her for at pynte på historien: jeg har selv været langt ud over grænsen for, hvad jeg kunne holde til. Der har været år med langvarige juridiske konflikter, udsigt til at måtte lukke det, vi havde bygget, og et pres jeg bar rundt på døgnet igennem. Undervejs fik jeg panikangst og angst, og jeg måtte erkende, at viljen ikke er en uendelig ressource. Det er den erfaring, der ligger under alt, hvad jeg laver i Human Context.
Jeg arbejder med seniorledere, C-level og startup-foundere, der vil blive mere kompetente mennesker for at få hele lederen frem. Ingen rapportering til bestyrelsen, ingen anden agenda end din. Kontekst før indhold, altid.
Uden for arbejdet
Gamle biler er min store passion — der er en ro i at skrue, som ingen kalender kan give. Jeg løber orientering, hvor man ikke kan snyde sig til at finde vej. Jeg er far til to, og vi har en stor goldendoodle, der sørger for, at jeg kommer i skoven flere gange om ugen, uanset hvad der står i indbakken.
Jeg har talt om min ledelsesstil i podcasten “Ledelse med kort, kompas og en vision” — episode 14.
Værktøjer og modeller, jeg bruger