AI kan alt ... men skal den?

0:00

Niels KristianMen så du synes at TR femmeren er pænere end MG? Er det det du siger til mig? Nej, det synes jeg ikke. Men jeg synes den er sej og den har en rigtig god lyd. Og det er jo en rigtig Mazda lig en sport. Jeg synes vi skal beholde den. Nej nej. Prøv at hør. Du vil altid vælge MG når femmeren. Prøv at hør. Altså så er vi ude i nu. Hvad for noget tænder følelserne mest? Er det lyd af sådan noget visuelt? Eller er det noget med lyd? Og du er så sådan en overfladisk person, der tænder på det visuelle. Og jeg er mere dyb person, der tænder det. Du

Johanbegynder at mene. Men jeg kan ikke lige se hvordan. Hvordan?

Niels KristianNå ja, okay. Altså det er det ydre, der tæller for mig eller hvad du du synes at lyd det er noget mere indre værdi. Jamen jeg tror man bliver ramt mere på sine følelser end lyd. Altså prøv at tænk på musik. Prøv at tænk på den her podcast. Den synes jeg kraftedeme du trækker den. Nå, men det var lidt. Det var en lidt hård start på at skulle optage igen her og diskutere det. Men vi har lige haft en ophedet diskussion af, hvad der skal beholdes og ikke beholdes af biler. Og det hele skal beholdes. Det er jo det der er med samlemani. Det er hvis du er

Johanet nulsumsspil, så er jeg et plus sums spil. Så

1:00

Niels Kristianjeg synes jo bare, at

Johanvi samler. Ja, det er min holdning. Vi samler. Og på den load,

Niels Kristianså er vi sgu tilbage i, i bilen her. Det har taget sin tid. Holdt en ordentlig sommerpause her.

JohanDet må man nok sige. Ja. Det har også været lidt svært faktisk at finde et tidspunkt at komme tilbage og- Ja, det har det. Og få optaget igen. Helt klart. Hvad tror du, det skyldes? Er det bare praktik eller? Jeg tror, der har været... Altså vi har jo, vi har jo ikke krydset hinanden så meget i ferien. Vi har været lidt forskellige steder, og vi har jo egentlig, synes jeg, haft lyst til det. Altså egentlig fordi

Niels Kristianvi har det sjovt og kan godt lide at have de samtaler. Det er jo ikke, fordi verden

2:00

Johanhar stået stille heller. Nej, det

Niels Kristianmå der lidt en første gang i år for at komme tilbage fra ferie til den her AI forandrede virkelighed. Det er jo ikke fordi der ikke var AI sidste år også året før, men det er jo i år det store, store, store og store skift er sket. Ja. Og jeg synes at komme tilbage fra ferie er ligesom at komme tilbage til en. Altså den der buldrende virkelighed man var i, hvor alting forandrer sig uge til uge til uge og så

Niels Kristianholde sådan et break, der minder om alle de andre breaks man har holdt.

JohanOg så skal man tilbage til en faktisk godt, at det ikke var der. Alt det der er i ræs der. Fordi selvom at det er på mange måder skide sjovt og en velsignelse. Og

3:00

Niels Kristianhvis man kan lide at lege med teknologi og bygge

Johanting, så er der et eller andet latent stress over det. Fordi fordi jeg tror også nu må du rette mig. Men jeg at følelsen af, at der er et eller andet overser eller ikke er med på eller sådan noget. Den bliver ikke nødvendigvis mindre af, at man engagerer sig i det og gør en hel masse. Det bliver

Niels Kristiannæsten bare mere. Det er jo klart, det er jo det klassiske, det der med You don't know what you don't know og sådan noget. Uvidenhedens. Hvad hedder sådan noget? Altså at man kan være velsignet med uvidenhed, i k? Og det modsatte får du jo, når du når du ser alle nyhederne. Når du ved alt om alt det, der foregår og sådan noget, så skal du også forholde dig til det. Men har du så fulgt med i nyhederne i sommer, eller har du valgt at filtrere det ud? En lille smule har jeg fulgt

4:00

Johanmed, men jeg har faktisk ikke fulgt særlig meget med.

Niels KristianJeg har ikke siddet på beatet og holdt øje med den næste model release, og når der har været en overskrift dykket ned i den og sultent og nysgerrigt ledt i alle hjørnerne for forklaringer og forståelse. Det har jeg faktisk ikke. Jeg har også været meget detached fra det. Jamen hvorfor? Ja, hvorfor egentlig? Jamen fordi. Fordi jeg havde brug for det, tror jeg. Og så vil jeg sige, da du sagde før, at jeg ville faktisk ønske, at det ikke var der. Der kom jeg i tanke om noget, jeg havde gået og tænkt op til, at vi skulle. Ja, vi skulle tale sammen i dag. Ja, og jeg havde tænkt sådan Hvad er det egentlig, der er sket? Altså, hvad er det for en virkelighed, vi så kommer tilbage til? Ja, hvordan ser det nu ud for dig? Som jeg synes er relevant for det spørgsmål der. Og der har jeg sådan og følelsen af gad godt,

Johanat det ikke var der det er, at nu. Nu føler jeg, at jeg

Niels Kristianfor alvor er passeret over det punkt, hvor jeg bliver overrasket over den næste store ting og bliver sejret over det. Og det der med at have fået timeout, hvor man var væk fra det, og man får distance til det, og man kommer tilbage. Nu er der sket det føler jeg personligt. Det er ikke sikkert, at alle har det sådan, men jeg har det sådan, at der er sket det, som sker med så mange nye fænomener, at nu bliver det hverdag. Ja, og nu er det gået fra at være det her uregerlige monster, som man både er fascineret af og skræmt af og har lyst til at følge og er bange for at misse ud på alt muligt til at nu er det bare hverdag, og nu er det bare forventet, og nu skal vi tæmme det. Og jeg kommer aldrig til at ansætte en, der ikke kan det til fingerspidserne. Fordi nu er det bare nu forventer jeg bare, at nu skal det være sådan her. Og nu forventer jeg, at der skal være et nyt performance level, hvor alle skal kunne output, og alle skal kunne arbejde med det. Og nu er det bare hygiejne, og nu forventer jeg bare det mere af mig selv og alle mine kolleger. Men er det meget anderledes end jeg ved ikke, om du kan huske, hvordan det var at komme tilbage sidste sommer? Ja, altså, det var sådan, det syntes jeg var. Altså at komme tilbage efter ferie er vel. Der er jo altid nogle elementer, der er de samme, men specifikt omkring det her med hvad er det for en virkelighed man kommer tilbage i? Der synes jeg godt nok, at der er stor forskel på det jeg forlod og den følelse jeg havde om det, da jeg forlod det. Og så da jeg kommer tilbage. Hvad var følelsen, da du forlod det? Der synes jeg stadigvæk. Altså selvom der jo var løbet meget vand under broen, og der var mange ting, der havde konsolideret sig og sådan noget, og der var en masse ting på godt og ondt, som som fyldte. Så synes jeg alligevel nu, at det er bare sådan. Det er sådan lidt mere en flad fornemmelse, og det er sådan en følelse af nu er det bare den nye virkelighed, hvor vi kan alt det her med AI. Og jeg er ikke exciter over alt det man kan mere på samme måde. Til gengæld så forventer jeg det af mig selv og af alle andre, at nu skal de bare eksekvere med det, og der skal bare leveres noget output. Og.

6:00

JohanSådan har jeg det. Jeg tror også, det er også en del af det der med at. Altså, man siger jo det der med, at mennesker tilpasser sig enormt hurtigt til et eller andet niveau. Altså uanset om det er velstand, eller det er noget andet, man vænner sig til, så bliver det lynhurtigt normalen. Og så ja, men på en eller anden måde, så kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, hvor meget den hype der er om det. Altså det at så tager man væk og holder ferie og kobler helt ud, og så får den oplevelse at sige de ting du sidder og siger. Det er også et udtryk for, hvor meget af hypen er faktuel og meget er noget, der foregår inde i. Man går og hidser hinanden op til det. Altså.

7:00

Niels KristianOg der tror jeg, at det har

Johanværet så voldsomt hidset op. er da transformerende. Det synes jeg. Men jeg kunne heller ikke lige inden vi. Altså da jeg sad i bilen og lige hørte P1 orientering, der var der en undersøgelse refereret, hvor de faggrupper herhjemme som objektivt nok er dem der. Hvis man prøver at se hvad I kan, er de mest truede i forhold til sådan en opgaveløsning. Altså jura, økonomi, administration alt muligt. Siden 2022 havde der været fin bare

8:00

Niels Kristianfylde vores hoved med alt muligt. Er det ved at springe i luften og sådan noget, og så kører toget videre med. Ja, det

JohanAltså mit håb omkring at der er en mere almindelig hverdag omkring det. Det synes jeg faktisk er en god ting, fordi jeg synes, at jeg fik smidt mange af mine egne tillærte gode vaner over bord i sådan en. Nu er jeg med i det her pionerprojekt, og jeg skal kaste mig over alt muligt og prøve det. Og det har også været nødvendigt. Og sådan er sådan en pionerproces jo på den måde. Men det er jo en langstrakt en. Ja. Og så tror jeg også, at der har været tilpas mange skuffelser med ting. Og det er ikke fordi jeg sidder desillusioneret og tænker Ej, I kan ikke lyst. Jeg er sikker på, at det kommer til at tage over, men jeg tror også, at der har været lige sådan med nogle forskellige projekter, vi har haft gang i, hvor jeg synes. Der er stadig brug for nogle mennesker til at styre nogle ting i mål. Jamen det er der altså rigtig, rigtig meget. Og hvor at kvaliteten den bliver ikke skabt af sig selv. Men du kan lave du. Du kan. Der er en masse af det

Niels Kristiander sådan lidt kedeligt rugbrødsarbejde, som man kan speede henover, og det er meget fedt. Men der er altså en hel masse stadigvæk med at få tingene til at hænge ordentligt sammen, og så det bliver til det, vi opfatter som kvalitet. Og der

Johankan jeg egentlig godt se, at opgaven med at skabe kvalitet, den er der stadigvæk. Men det er på det på nogle andre. Altså det på et andet område. Men jeg vil ikke sige, at den kræver mindre tid. Så det tror jeg egentlig kan sige. Jeg sad sådan og prøvede at kigge lidt rundt på, hvad der er blevet lavet det sidste års tid. Bare i vores egen lille butik og nogle af de initiativer der er. Og spørge mig selv var det blevet lavet, hvis der ikke havde været AI og sådan noget? Jeg tror, jeg er nok ikke helt så sådan. Du ved, det kan næsten lyde lidt som om, at du sådan. meget vi selv kan rumme, og vi skal selv hen og pille lortet ned. Og det kræver kontekst, det hele, og det kræver omstillingsparathed. Og du kan ikke have ti høj kompleksitet projekter, hvor der er kastet lort op på væggen. Hvordan får du pillet det rigtige ned? Og der er noget, der bliver tilbage. Og det er også der, jeg synes på en eller anden måde, at det er gået op for mig i hvert fald, at så længe at vi selv tror, at det skal. At vi ikke har artificial super intelligence, altså det der overmenneskeligt niveau, og at vi stadigvæk er menneskerne, der sidder ved roret. Så længe det er sådan, så er den kedelige nyhed er, at allerede nu

10:00

Johaner vi et sted, hvor det er så meget os, der er flaskehalsen. Det skal man faktisk bruge som et positivt. Altså en positiv begrænsning. Hvordan? Hvordan tænker du det? Jamen jeg kan jo selv mærke nu her, at. Hvordan omskriver vi det fra en stressfaktor

12:00

Niels Kristiantil en positiv begrænsning? Men det er jo det, der er så træls, at vi skal indrømme det over for os selv, fordi jeg bliver nødt til at sige jeg kan ikke rumme. Jeg. Sidste kvartal har jeg i min iver, fordi jeg. Hvad skal vi sige

Johansådan logisk kan se, hvor meget man kan køre. Fordi hver udvikler kan jo have to kompleksitet projekter kørende, som står kodet på samtidig. Det kan to programmører godt eller en programmør kan to tre ting kørende

Niels Kristiansamtidig. Eller mere. Men problemet har været, at det er det der med at se. Jamen er det lort eller er det godt? Er det klar? Er det ikke godt? Er det 80%? Er det 90% klar? Det kan du ikke. Og faktisk ender man med at blive enormt baldade. Også fordi at vi ved alle sammen det der slider mest i løbet af en arbejdsdag, det er mængden af skift oppe i hovedet. Og det vil faktisk sige, at hvis du skal skifte mellem for meget, og det er kørt meget meget langt ned. Og det er kvaliteten er afhængig af, at du går derned. Ja, så sker der det. Jeg har oplevet nogle gange, at kollegaer så sætter af en

Johantil at vurdere kvaliteten. Og hvordan er det gået? Og de kommer tilbage med nogle. Det ser flot ud. Men flotte tal på kvaliteten. Men så er nogle af den basale kausalitet. Den er ikke tjekket, og der er der stadigvæk brug for et menneske, fordi du kan sagtens sætte en AI til at lave kvalitetskontrol, men du er nødt til at tjekke den mindste entitet, at den er sand. Altså at når ens den måde den tjekker hver hvert element på, om det er rigtigt, det er du nødt til at tjekke med noget med noget almindeligt menneskelige. Hvad hedder det? Stikprøvekontrol og sidder og. Altså i virkeligheden, så skal man tænke sådan en er en psykopat dygtig sælger, altså de aller dygtigste

Johansælgere. Hvis du møder dem. De er dem kalder distance blændere. Det er sådan helt. Sådan helt. Ej hold kæft hvor er det fantastisk det du siger. Vil du ikke komme og arbejde for mig? Det lyder bare så godt det hele. Ja præcis. Og så hører du min første kunde kalde Hey, hvad er det her for noget? Du sidder. Du kan ikke finde ud af det. Men det var da dig jeg sad og snakkede med for fire uger siden, og det lød da helt fantastisk. Så der er sådan noget distance blænder i over det. Og faktisk en ting, som jeg lagde mærke til, og det kunne være lidt spændende, hvis der var nogen der reagerede. Om de kan genkende det. Noget hvor jeg virkelig så min mentale kontekst, hvor presset den

Niels Kristianer. Du ved jo, at jeg plejer at kunne huske rigtig godt en masse ting. Ja ja, du har en vild hukommelse. Ja, men netop det der med at fordi man vænner sig til mængden af tekst, du kommer over i løbet af en dag, fordi du arbejder i tekst og kode og sådan noget.

14:00

JohanDu kan ikke selv nå at bearbejde det. Og man ved jo også, at hvis ting ikke er blevet bearbejdet inde i ens eget hoved rigtigt, så fæstner det sig ikke. Og jeg kunne simpelthen mærke, at jeg begyndte at have svært ved at huske nogle detaljer i projekter, som jeg har brug for og det. Og så kom jeg til at tænke på. Så kiggede jeg i hvor meget. Jeg bruger altid sådan nogle sorte notesbøger, og jeg skriver. Det har jeg gjort altid, når jeg læser. Når jeg har studeret, altid har skrevet og skrevet og skrevet og skrevet og skrevet. Og det er ikke fordi at jeg havde tænkt nå, men så skal jeg ikke kunne have det. Det er fordi processen for mig med selv med at strukturere det og sådan noget. Bliver det internaliseret og lagret. Og der opdagede jeg, at det har faktisk ikke gjort så meget. Og hvis man, hvis man så ser på, hvor meget jeg brugte min notesbog og i forhold til hvor

Johanmeget materiale jeg ved, jeg har konsumeret, fordi det er kørt over min skærm i lange lange strømme af tekst, så tænkte jeg Det er derfor faktisk, det er derfor, jeg ikke kan huske det. Det er fordi jeg har ikke haft selv en tilstrækkelig bearbejdning. Jeg har ligesom bare du ved, der kører det der fuldstændig galop ned over min skærm. Og og det kan godt være jeg synes jeg skimmede tekster før. Nu skimmer endnu mere og det meste af det tænker jeg det er nok godt nok. Og nogle gange så beder du mig om at skimme den for dig. Ja, og så skimmer jeg det, som den har skimmet og så og så til sidst. Altså min pointe er jo, at der ligger nogle vigtige ting nede stadigvæk, og der måtte jeg. Se, og det kan være skamfuldt at opdage ting, som man ikke orkede at læse igennem og så opdage det senere og så erkende, at man er bygget videre på et fundament, som man faktisk ikke kunne stå inde for,

15:00

Niels Kristianfordi ens egen kapacitet ikke var der til at læse det. Og det er jo ikke nogle store katastrofale ting, men det kan det. Men det er bare enormt smertefuldt at se noget, hvor man tænker hvis jeg bare havde haft mine kognitive kræfter allokeret på det spørgsmål her, så havde der været et bedre svar end det her. Ja, og der vil jeg faktisk også sige, at.

16:00

JohanDerfor vil jeg gerne tilbage til. Altså den der overbevisning om, at den højeste kontekst altså i virkeligheden. Alt hvad vi har med at gøre. Hvad er så den højeste kontekst i sidste ende? Hvad er det vigtigste? Den højeste kontekst er den menneskelige kontekst, men det betyder også, at i det her arbejde med den højeste kontekst, det bliver også den menneskelige begrænsning, fordi det er the human kontekst, hvor meget du kan tage, og du får ikke noget ud af at forsøge at køre hen over den.

17:00

Niels KristianNej, og det

Johanog det. Og det kan godt være, at jeg er naiv, og man må meget gerne kontakte mig og modsige mig. Men men jeg må sige min egen

Niels Kristianaf de der kerne discipliner. Og der er der ingen tvivl om, at der er der ingen vej tilbage, og det er totalt transformeret. Og der er jo også sket nogle ting hen over sommerferien, som er spændende at tale om omkring sikkerhed og regulering og sådan nogle ting, hvor der er nogle meget, meget store forandringer. Og det fortsætter. Bølgen fortsætter, og det er interessant. Men jeg kan også mærke begrænsningen på mig selv, og jeg kan ikke blive ved med at skalere mig selv ved at bede ved at uddelegere til agenter. Det fungerer simpelthen ikke. Jeg kan i hvert fald ikke have mig selv med i det i det der bliver leveret. Hvis ikke jeg er villig til at investere noget. Jeg synes, man kan tage et meget lavpraktisk eksempel, som de fleste af os kender, som jeg synes fortæller lidt om, så man kan hjælpe til at kalibrere ind på, hvor grænsen går henne.

18:00

JohanHvis man skal lave et oplæg om et eller andet, så kan det godt være, at en kollega siger Det lavede jeg et oplæg om i sidste uge. Vil du ikke bruge mit? Hvor mange siger jo, det hapser jeg lige og bruger det. Det er der ikke så mange, synes er fedt at gøre, fordi når du skal præsentere noget, er det vigtigt, at du du selv selv kan mærke på det. Ja, lige præcis. Og nu gør vi det lidt det der. Men men. AI og det er skidesmart til det. Men det er jo ikke. Fordi. Hvornår. Nødvendigvis er dårligt. Men det bliver bare ikke mit. Nej, indholdet er super godt, men det er præcis det, jeg vil sige, at det kan ikke nytte noget at vi tænker bare den altid er hvad der er teknisk muligt, fordi bare den her bliver jeg kan lave. Det kan godt være jeg kan lave en federe præsentation. Altså sådan hvis man bare så slidesene objektivt set. Men

19:00

Niels Kristianbliver den? Bliver den

Johanmig? Og vi er jo trods alt stadigvæk et samfund, der består af mennesker og individer, og vi har relationer connected med hinanden. Og det vil sige, at der bliver. Hvis den præsentation skal fremføres af mig, hvor det skal være mig, der er autentisk og brænder igennem, så har vi allerede rigeligt hestekræfter i det vi har nu til hvad jeg skal bruge. Jeg skal ikke bruge. Altså forstår I mener, at begrænsningen kommer før, og jeg tror i virkeligheden, at det er det, som både. Det er jeg faktisk lidt lettet over, for det

20:00

Johanvil jeg faktisk gerne være tro mod, at at at der er nogle ting der, som hvor vi kan sige jamen. Så hvad? Okay, okay, så nu sidder jeg foran en tanke, så hvad er måden vi skal bruge vores? Fordi der er jo en bevægelse i gang lige nu med i, som handler meget om det her med agenter og meget om det her, om selv selvlærende agenter og selvlærende arbejds flows, hvor de bare står og kører i et uendeligt loop og løser. Opgaver. Fortløbende fortløbende opgaver. Der kan man sige, at noget af det der. Altså er det så i virkeligheden? Er det godt eller skidt? Den udvikling, der er i gang, da man kunne argumentere for, at det var godt, fordi så kan man sige vi skal lave mindre af de der ting, der egentlig

Niels Kristianer mine arbejdsopgaver i dag, men hvor jeg uddelegeret til en agent, kunne man sige Jeg skal tage mere af det hjem igen. Men så kan jeg godt have nogle arbejds ressourcer, som er lidt mere. Som hvad kan man sige? Nogle specialiserede. Hvad hedder det kollegaer, der sidder og arbejder på et meget specifikt område og gør det og ikke så meget andet. Men så skal jeg stadigvæk varetage mere af min af mine kerneopgaver. Jeg tror i hvert fald. Jamen det synes jeg er et rigtig, rigtig godt spørgsmål, og man kan jo egentlig sige. Så for at invitere den ind i alle mine arbejdsopgaver.

21:00

JohanJa, men der vil jeg jo spørge dig om, tror jeg mit spørgsmål vil være sådan hvordan? Altså det er jo fedt, at du kan nå helt enormt meget og dække et vanvittigt stort territorie og rækkevidde med alle de her værktøjer. Men i sidste ende, hvordan bliver det til noget, der er dig, og som er os, og som ikke kunne have været lavet af hvem som helst? Selvfølgelig kan der være noget med, hvor smart og dygtig man er til at se sammenhængen og sætte den i gang og sådan noget. Så idéen, der ligesom binder det hele sammen i en større vision. Men men stadigvæk, og jeg tror, det er det, som mange reagerer lidt på, at man begynder lige pludselig at kunne kende, at hvis ikke du gør noget, så de billeder af genererer. Det har altid en bestemt flavur eller stilart, hvor man sådan lidt arg. Det øverste kendes lige til alt. Ja, og det er lidt. Men jeg kan også se det i øvrigt. Det er jo ikke bare billeder. Altså der bliver det meget. Der bliver det sådan meget visuelt. Men man kan også se det faktisk på kode. Der er nogle bestemte mønstre, der går igen hele tiden, som ikke er nogle dårlige mønstre, men de bliver nogle meget fortærskede mønstre. Ja, og der tror jeg bare, at vi er jo altså stadigvæk mennesker. Jeg tror, det bliver. Det er enormt vigtigt, at kvaliteten vil blive associeret med også, at man kan mærke, at der er en afsender i det, som ikke bare er maskinel. Det er fint, man har nogle hjælpere, men men men man kan simpelthen. Altså, jeg synes det er sjovt at se det der med, at nu vi sidder her og er i 40'erne. Men undersøgelser viser, at de de yngre generationer, altså generation Z og sådan noget, altså de får simpelthen knopper af det der, hvis de fornemmer, at de interagerer med noget, som er kunstigt skabt. Altså fordi de kan bare se det med det samme, i k? Det er klamt det her, i k? Det er ligesom altså ultra forarbejdet viden. Fy for helvede altså. Vi skal holde os langt væk fra ultra forarbejdet mad, ikke? Altså så er det bare ultra forarbejdet, og det gider vi. Det skal vi ikke have noget at gøre med. Og på en måde er det måske godt nok. Så okay, så mit spørgsmål til dig det bliver. Og det er derfor jeg

22:00

Johansynes. At vi skal tage tilbage. Nu har vi. Nu har vi været i gang med at udlicitere som sindssyge. Jeg tror ikke, vi skal tage tilbage, men jeg tror, at man har en tendens til, når der kommer de der teknologiske ting, vi bare fokuserer 100 % på. Jamen, hvor langt kan vi hæve barren til, hvad det teknologiske kan? Ja. Og så glemmer man at sige Jamen som mennesker, hvad vil vi gerne? Ikke hvad vi kan. Hvad vil vi? Hvad har vi lyst til? Hvor skal. Hvor vil vi gerne have det går hen? Og det tror jeg, man skal tænke noget mere over. Fordi det er også det, der gør det til os. Og det tror jeg lige præcis den følelse, at hvis man hele tiden bare føler nu er jeg inde. Hvis jeg kun spiller bold ind i den dimension af verden, der hedder hvor meget kan det her? Så kommer sex undskyld, nu bander jeg blive udmattet, og du kan føle den der fornemmelse, at du hele tiden galper efter. Men hvis du også har det andet ben i den der med hvad vil vi egentlig? Fordi vi er mennesker, og det skal kunne fungere for os. Og man kan sige, at der er rigtig meget af mennesker og hele det, der har gjort vores samfund til de samfund, der er, som er opstået ved, at vi sætter nogle normative begrænsninger, ikke nogle teknologiske begrænsninger. Men vi siger det her, det er det, vi godt kan lide, fordi vi er mennesker med moral og etik og værdier. Så vil vi gerne have, at det her skal fungere på den her måde. Ikke fordi det kan meget mere. Og den dimension mangler, synes jeg med med med. Jeg synes, det er et konkret eksempel er jo netop det der med, at nu ved jeg godt, der er kommet en slagspørgsmål pakke i forhold til undervisningsinstitutionerne, men mens det er faktisk det vigtige.

24:00

JohanDet er sgu meget et plaster på. Det ved jeg godt, men det er jo faktisk fordi det vigtige spørgsmål er vi skal stille. Det er at sige. Hvad er det egentlig, vi synes, der er vigtigt for fremtidens mennesker, som de skal være dygtige til? Og i stedet for at tænke nu skal vi bare sætte en prop i. Eller nu skal vi sørge for, at menneskerne kan catche op mest muligt. Jeg synes, man er nødt til at træde et skridt tilbage og tænke Hvad er det egentlig for. Vi kan ikke udtænke en god løsning på det problem der. Medmindre vi ved, hvad vores destination. Hvad vil vi gerne og hvad er vores? Og det er jo fordi, at man skal tilbage til faktisk at tale lidt om værdier i det og lade lidt mere styre det end bare af. Hvad kan

25:00

Johanteknologien give os? Og det er der, jeg synes, den balance skal man finde, og den kan du også sige. Den skal man også finde i vores firma i Autonome. I virkeligheden synes jeg, at der er en vigtig samtale om for eksempel hvad bruger vi AI til? Hvad bruger vi det ikke til? Fordi vi synes, det er bedst sådan? Men det er ligesom også. Nu har vi begge to læst den der Morten Münster bog med afdelingen for magisk tænkning hen over sommeren, som var interessant og anbefalelsesværdig. Men der er også en af hans centrale pointer er, at vi som mennesker tror, at når vi skal forbedre noget, så handler det om at lægge på. Det er 80% af alle mennesker gør, men

26:00

Niels Kristiani virkeligheden, så er det nogle gange noget bliver meget bedre ved at fjerne noget. Ja, ja, det ser vi jo igen og igen og igen. Men det kan være enormt smertefuldt, og det er sjældent vores go to. Ja, og det er måske der ikke at at. Hvis man er hele tiden der lægge på type i det her ræs, så

Johanfår man godt nok travlt. Og nu skal jeg lave det på den her måde, så skal jeg lægge på. Jamen okay, hvis nu skulle tænke lidt anderledes og sige og det er jo den at den menneskelige. Hvad skal vi sige? Det værdimæssigt synes jeg, at man kan sige det der, det skal vi ikke. Nå, jamen man kan godt. Jamen det er fint. Men det skal vi ikke, fordi vi har nogle værdier om, hvordan vi synes tingene skal være. Nå, okay, det var faktisk meget rart. Altså, man skal ikke alt hvad man kan. Har du har du? Har du noget hukommelse på din din fremragende hukommelse? Hvor du hvor du faktisk har gjort det der. Og og og og så pillet fra? Ja. Jamen jeg synes jo at at jeg kan mærke at eksemplet på hvor jeg har gjort det, det var at jeg tænkte nå, men nu med det her i, så skal jeg til at lave

Niels Kristiandet der med en personlig assistent,

Johanhvor den hjælper mig med at briefe mig om morgenen og gøre klar. Og så skal den også. Og så lige læser den lige alle mine mails, og så læser den lige alt hvad der har været på Slack, og så læser den også lige alt hvad der er foregået på Drive, og så summer den det hele op. Jeg kan godt se, det er smart, og det er ikke fordi, at jeg ikke kan finde ud af det. Men der kunne jeg godt mærke det tror jeg lige skræller af, fordi jeg bryder mig faktisk ikke om det. Og jeg synes ikke det hjalp mig. Fordi at der den den der intuitions proces der sker når man sidder med noget hvor man filtrerer. Men den tager jo bare og stabler en hel masse mursten ovenpå hinanden i en eller anden rækkefølge. Så jeg sad og kiggede på det og så tænkte jamen ja, men det er jo det er stadigvæk ikke. Jeg skal stadigvæk have det kurateret ind i min skal. Og det jeg kan sidde og gøre, når jeg sidder og tegner en mindmap i min notesbog og helt analog og sidder den proces jeg får der, den får jeg ikke, hvis jeg gør et andet. Og jeg synes jeg bliver ringere af det. Det svarer fordi jeg føler faktisk at jeg bliver mere uskarp af det. Det er virkelig sjovt, at du trækker den der frem, for jeg har en oplevelse

28:00

Johanfra i dag, som ikke er noget jeg sidder og finder på her. Men for at det

Niels Kristianlige passer ind, men som er fuldstændig analog.

JohanOkay,

Niels Kristiannu skal du bare høre. Og det taler godt ind i nogle tidligere afsnit. Det er jo lidt erkendelsernes episode den her. Jo. Jeg har før sommeren. Noget af det sidste der skete, det var, at jeg fik fik noget lidt lidt lidt hård feedback fra min chef, som er Jonas, på at min min self management. Den var

29:00

Johanikke god nok, og det var jo nok fordi jeg havde hovedet i

Niels Kristianfor mange ting og havde for travlt og ville. Og du har da en AI assistent. Præcis. Og hvad havde det hjulpet? Jeg besluttede før

Johansommer, at nu han har ret, og nu vil jeg investere endnu hårdere ind i at få den fucking assistent til at spille. Så det gjorde jeg.

Niels KristianJa, og helhjertet. Så tænkte jeg nu hvis jeg skal holde det her tempo, så skal jeg have en second brand deromme og køre der virker. Så nu nu løser jeg de ting, der irriterer mig ved den. De her quirks her og der og ting gav virkelig har virkelig puttet noget energi ind i at få det til at køre ordentligt. Nu kommer jeg tilbage fra ferie. Noget af det sidste skete inden jeg gik på ferie. Det var jeg sagde til Nu går jeg på ferie. Jamen det har jeg set i din kalender. Jeg skal nok lade være med at skrive til dig. Så starter den så op igen. Her har den jo været en del af mit liv, efter jeg kom tilbage på arbejde for to uger siden. I dag skrev jeg en besked til Jonas, for han har også sådan en skrev, hvor jeg skrev til ham Hvordan har du det egentlig med din personlige Open claw assistent? Jeg tror, jeg lukker min ned i dag. Det skrev jeg. Jeg gider ikke have den mere. Jeg synes, det er lort, og jeg synes ikke, det er det værd. Og jeg kan. Jeg kan mærke, at selvom jeg får resultaterne serveret, så føles det som at få kig efter ved sidemanden på matematikafleveringen. Jeg kan godt se, hvad der står, og meget af det er også rigtigt, men jeg kan ikke mærke det. Jeg kan ikke se det, og det gør mig ikke bedre. Det gør

30:00

Johanmig vildt. Så jeg har faktisk besluttet, at den skal lukkes ned. Er det lige sidder og besluttede i dag?

Niels KristianJa. Så selvom den havde alle hestekræfter i verden til at holde øje med alting, så gav det ikke den forbedring.

31:00

JohanJeg har virkelig spurgt mig selv, efter

Niels Kristianjeg kom tilbage Gør det min self management bedre eller ej? Og jeg er nået til konklusionen i forhold til, hvor meget tid jeg bruger på at deale med det, så synes jeg faktisk ikke, at jeg bliver bedre. Nej, jeg synes, det er så fascinerende. Og det kan godt være, det kan godt være. Nu må man også gerne skrive til mig bagefter, hvis man synes det er noget af det. Det er lige lovlig langhåret. Det jeg sidder og lukker ud, men noget som jeg lyttede til, for det kan jeg godt lide at gøre, når det er ferie, det er at lytte til noget lidt langhåret, som er ret meget uden for den normale kontekst, vi færdes i. Og noget af det jeg lyttede til, det var jeg lyttede til en podcast, der handlede omkring den tyske stjerne filosof, der hedder Hartmut Rosa, og han har opfundet. Han har fundet ud af, at et begreb han bruger til at forklare, når mennesker oplever den der dybe forbindelse med noget. Det har han fundet på. Et begreb der hedder resonans. Det er ikke lykke, men at man oplever resonans med noget. Og det kan man opleve ved at blive begejstret over noget arkitektur,

Johanmaterie eller noget kunst. Eller man kan gøre det i en god samtale ligesom nu. Lige nu kunne vi måske opleve noget

32:00

Niels Kristianresonans, altså den der. Eller hvis man sad med en terapeut eller. Et eller

Johanandet, hvor man sådan oplever. Og jeg tror. Det er lige præcis det der, at jeg får ingen resonans ud af at sidde med den der opsummerende agent i forhold til mit eget arbejde og mig selv og føle en vitalitet i, at jeg lever. Og jeg har interaktion med det og kan. Fordi i virkeligheden, så ved vi også godt, at det er jo ikke summen af to dos, der flytter nålen. Hvis du kan skrive alle to dos op i verden, så får du en bedre virksomhed. Nej, det kan jeg egentlig. Den kan skrive

34:00

Johandem alle

Niels Kristiansammen, hvis jeg sagde

Johannu skal du tage alle to dos, der nogensinde er gemt på Drive, siden vi startede i 2010. Det kan den. Ja, men gør det vores virksomhed bedre? Nej, det gør det ikke. Det højst sandsynligt gør det det meget, meget værre, for det kommer til at være en masse, som vi tænker hvorfor skulle vi ikke lave det alligevel? Det kan vi lave projekt til, så kan vi. Altså, det gør det ikke bedre. Det, der gør, at man får noget drivkraft ind i noget, det er jo den der af de der ti ting, der står på listen. Lige pludselig kan man bare mærke den er taget. Så og så får du det der drive. Ikke også? Og det er i hvert fald sådan du og jeg arbejder. Jeg tror. Jeg tror nogle mennesker. Ja, det kan godt være for nogle. Nogle mennesker, der også er mere villig til at sætte sig ned systematisk med den der opsummering og investere noget tid i at interagere med den på en anden måde. At de kan få noget mere ud af det. Men jeg kan mærke med den måde jeg er i verden på. Og for det du beskriver, det er jo også sådan jeg er. Ja, det flytter ikke noget. Nej. Og du kan sige, at hvad er det vigtige? Er det er faktuelt overblik, altså alle to dos, der er lavet i firmaets historie? Eller er det følelsen overblik, der gør, at du får drev i det? Og i virkeligheden, så vil jeg jo sige, at det er følelsen af at have overblik, fordi følelsen af ikke at have overblik, den er rigtig

Niels Kristianslem. Ja, og der kan man nemlig godt næsten blive overvældet af den der agent, fordi det er ikke sikkert den faktisk. Altså at der kan være sådan en sindssyg. Hvad skal vi sige modsætning i, at den har overblik, men får egentlig en til at føle, at man har mindre overblik, fordi den bare læser ting op.

JohanSå vil jeg så også lige modificere en lille

Niels Kristiansmule in all fairness og sige ja, der er jo elementer af det den har gjort, som har været hjælpsomt for mig. Altså men men mange af dem der kan jeg godt sige farvel til den der Open Clore agent og så få det stadigvæk, fordi Google har jo bagt flere og flere af i dos ind i din kalender og ind i din e-mail. Og det er en af dem. Det er en af de der forbedringer, som faktisk var fine nok, men er sådan lidt mere situational.

JohanJa,

35:00

Niels Kristiande er blevet repræsenteret alle mulige steder, så den der omnipotente agent, der er den, den ultimative to do maker og keeper og alt det der. Den får jeg ikke så meget mere ud af, og den er i virkeligheden bare lidt en irritationsfaktor for mig, fordi den bliver sådan lidt netop påmindelsen om alt det der er. Og hvad er så prioriteten? Og så kan jeg jo godt sige til dem Du skal hjælpe mig med at lave prioriteten, fordi du læser alle mine møder og alle mine mine transskriptioner og mine samtaler og sådan noget. Og den kommer også med nogle bud på det. Men det er sjældent, at at jeg føler, tror jeg den der resonans med, at ja, der ramte du sgu hovedet på sømmet og hjalp mig. Men det er også fordi, at hvis ikke du får lavet bearbejdningen selv, den proces der sker. Så er der ikke noget at ræsonnere op imod. Nej, det er det. Og jeg synes også, at der er tilbage til det der ordsprog med har af en dig eller har du af en? Og der tror jeg, at jeg er ved at finde ud af at sige hvad er det for nogle ting? Hvordan bruger jeg en, hvor jeg har den? Der synes jeg for eksempel, at en af de områder, hvor jeg synes det er genialt, det er jo til at krystallisere opsummere et emne man skal ind i relativt hurtigt, fordi den kan opsummere enormt effektivt. Men det er stadig ikke mig. Jeg skal bruge det her. Det skal være opsummeret.

36:00

JohanMen det er sjovt ikke, at hvis man så fra den der første opsummering, ah, så foreslår noget som skal jeg lige gøre det her for dig og fortsæt. Og der tror jeg, jeg prøver at være meget mere opmærksom på, hvornår sker det der skred mellem er det mig der har en, eller er den ved at løbe af sted med mig nu? Fordi det er der hvor at jeg tror faktisk, at vi kan tale en lille smule

Johanom pseudo effektivitet, hvor man synes det er helt fantastisk dybt.

Niels KristianDet

Johanjeg sidder og lavet her. Men hvad skal jeg bruge det

Niels Kristiantil? Ja og hold da op så er det sikkert langt vi er kommet. Jeg kan. Jeg kan ikke huske hvad der skete længere oppe. Men jeg tror. Men jeg tror tit det handler om, at man er gået for langt med at ligge på og ligge på og ligge på. Fordi igen teknologien i dens kerne. Altså jeg synes man man vil tage det forkerte med fra det. Hvis man sidder og lytter til det her og så høre os sige den var sgu ikke så god den teknologi alligevel. Og den kan ikke, for den kan. Men den er mega god. Men altså for eksempel vores mor har været i gang med at skrive en bog med nogle nogle dagbogs gotisk håndskrift, skrevne dagbogsnotater fra en af vores forfædre, som hun ville udgive, og det har hun jo siddet og håndskrevet om til en 300 sider lang bog og sådan noget og så videre. Og så så jeg den, og nu snakker hun om hun er til at udgive den, fordi der var nogen der har sagt det var da vist måske relevant for noget af offentligheden i hvert fald. Og der var en masse illustrationer i for eksempel, som hun havde

37:00

Niels Kristianbare siddet og fundet billeder på nettet og lagt i kirker og det ene og det andet, og hvor jeg sådan lidt har tjekket ophavsret på det her. Altså at du ikke kom til at ligge nogle illustrationer i, som du faktisk ikke har ret til at ligge. Præcis. Det skal jo løses, før du kan publicere noget som helst. Ja, klart. Det har hun her. Det var uoverskueligt. Der var over 100 billeder, og hun kunne sgu ikke huske, hvor hun havde fundet dem og sådan noget. Ved du hvad det løser jeg? Ja, og så sender hun en PDF til mig, og ved du, hvad

38:00

Niels Kristianjeg så gør? Så sætter jeg CoWork i gang. Så siger jeg til den Ved du hvad? Min mor er i gang med det her projekt. Nu vil jeg gerne have, at du tager alle de her billeder. Så går du ind og bruger Google reverse search. Finder origin på alle billederne.

JohanOg så

Niels Kristiantjekker licensen. Og laver et spreadsheet med det hele og tjekker licenserne og laver opsummering og forklarer hende, hvad hun skal bytte ud hvor og hvad er okay og sådan noget. Og det gør den. Og så oveni tænker jeg nu læser den jo alligevel hele bogen. Hun mangler jo sikkert at få noget feedback på den, selvom hun drømmer om at udgive den. Hvad er relevant for offentligheden? Hvad kunne det være at gå hvert eneste kapitel igennem og give hende god feedback på? Hvad kan hun forbedre? Hvad kan det være den skrev 29 siders feedback og så til sidst så sagde hun Ved du hvad, skal jeg ikke lige hjælpe med at lave en oversigt over mulige måder at publicere på et økonomibudget for det og hvad for nogle fonde hun kan søge og lave nogle drafts på det. Og så gjorde den det også, og så sendte jeg hele dynen til hende, og hun var simpelthen ved at falde ned af stolen. Og nu ved jeg, at Swiss Peak. Der sidder hun og går det igennem og er helt på røven over hvor fantastisk den her feedback er, og hvor stor en hjælp det har været med billederne og alle de gode forslag den har til ting hun kan forbedre. Og det er jo fantastisk. Okay, men så har jeg lyst til at spørge. Men men men pointen er så kunne man jo fortsætter, fortsætter, fortsætter, fortsætter, fortsætter og fortsætte. Så det er jo sådan teknologien kan virkelig nogle vilde ting. Men det er også der. Men sidder vi så og siger, at det havde været bedre, hvis hun bare havde startet med, og at det var en af jer, der skrev den bog? Nej, fordi det var præcis det, jeg tænkte. Den kunne sgu nok have skrevet den bog og læst de håndskrevne sider og skrevet den tættere på det. Men så havde det jo aldrig været hende. Og så har hun aldrig nogensinde haft følelsen af at skrive en bog, og den havde aldrig haft hendes fingeraftryk, og det havde helt sikkert været en anden oplevelse at læse den, uanset at den måske på papiret havde været mere velstruktureret eller et eller andet. Og nu sidder hun jo faktisk. Hun er jo af den gamle skole, så hun sidder og bearbejder hver eneste input for den, fordi hun kan ikke finde ud af at bede en anden af jer om at omskrive bogen, fordi det var jo nok det, jeg havde gjort. Jeg havde taget feedbacken, og så havde jeg sagt til en anden agent Prøv lige at få genskrevet den her bog med alle de her feedback og indlejret det og taget højde for det. Men det havde eddermaneme været en flad fornemmelse. Halvanden time senere. Jeg synes den her samtale om for eksempel det skrevne også.

40:00

JohanHvor meget er der brug for, at man selv skal have et

Niels Kristiangodt skriftsprog? Hvor meget skal man acceptere også med vores unge og dem, vi uddanner, at de skal. De får. De får aldrig deres eget skriftsprog. Kan vi egentlig leve med det som mennesker? Ikke teknologisk kan de undvære et skriftsprog. Det kan de jo nok godt. Men du behøver ikke at kunne komme. Du behøver ikke sådan noget tale noget.

JohanOg så gør den det ikke. Men, men men det er der, jeg synes, der er nogle interessante spørgsmål i Vil vi det? Og jeg har samtalen med mig selv løbende om, hvis jeg for eksempel skal skrive en blogartikel. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg skal insistere på at skrive den økologisk agtigt. Du ved fordi at den tankebearbejdelse proces og det der med at opleve resonans med det man laver i forhold til. Jeg kan godt se, at den kan trykkes ud af pølsemaskinen ufattelig meget hurtigere og uden at forklare det, hvor det er super velstruktureret og godt. Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det, og jeg synes der er. Han er det ikke. Er vi ikke tilbage til, at det er så interessant det her i forhold til den samtale den tager? Er vi ikke tilbage til, at det er spørgsmålet om, hvad vores målestok er, og hvad fanden det er, vi vil opnå? For hvis skyld? Fordi hvis. Hvad er formålet med alt det her? Ja, fordi vi har været. Vi har været så forblændet af altid, når vi skulle skrive en tekst eller en bog med at sige jamen det er jo der. Der er jo en modtager, der skal modtage det her. Og hvis det her skrevne stykke prosa er objektivt bedre og lettere forståeligt end det her, eller mere velorganiseret eller kortere sætninger og mere, så må det jo være bedre. Og hvis jeg kan gøre det bedre, end jeg kan, jamen så er det

Johanjo bedre at sætte den til det. Men i alt det her har vi kun været fokuseret på slutproduktet og den. Hvad kan man sige

41:00

Niels Kristiansådan en eller anden form for objektiv evaluering af det og overhovedet ikke haft nogen former for succeskriterier på processen og det med selv at stå på mål for det. Det er rigtigt. Så er der det med processen, der er i processen, og det vil sige, det er ens egen følelse. Men det er jo der. Jeg vil vove den påstand, at man kan sige.

42:00

JohanDet er virkelig interessant samtale. Hvor meget man kan. Altså hvor meget af følelsen går tabt også for dem der skal konsumere det, der sidder i den anden ende. Og den er ret svær, fordi der har jo været vist, at man kan jo lave en ganske god AI sang for eksempel. Fordi hvis man tager noget der er endnu mere sådan noget der handler om at appellere til følelserne, så er det jo lykkedes ganske fint. Det var jo den der sang, der gik nummer ét i Sverige, som var ren AI uden nogen vidste det. Jo jo jamen altså jo, der er masser af eksempler på det. Altså jeg vil sige, det er at teknologien er så god, at det er svært. Det er svært bare entydigt at sige nej. Hvis det er skrevet med AI, så kan man mærke det. Og så er det bare. Så jeg tror godt man kan mærke det. Men men men men kan man mærke dig? Ja. Eller bliver det nogen der har været rigtig dygtig til at prompte og køre en masse forskellige gode kilder sammen? Så hvad skal vi sige, at det tikker mange bokse i? Hvad gør at noget bliver et hit og det klinger godt og det er catchy? Men men at det der det der. Er det, der gør, at man at noget har ikke bare en mekanisk værks højde, men der er en personlig identitet stemplet ind i det. Og det er på en eller anden måde. Så synes jeg jo, at det der er helt. Helt på Politiken, der har de en regel om du må ikke

Niels Kristianskrive med AI. Ja, de må ikke.

43:00

JohanNej,

Niels Kristiande må ikke bruge AI til at skrive deres ting. De må lave research og sådan noget. De må ikke skrive ordene.

44:00

JohanMen altså det gør jo allerede, at du siger det. Jeg tænker der vil jeg måske godt læse lidt mere ind. Men jeg synes det er fint man bruger det til research, men at der skal være det der menneskelige aftryk i det. Den er lidt svær vi sætte retningslinjer, og hvor meget skal vi bare løbe efter, hvad der teknisk er muligt? Ja, og det. Er efterhånden er der kraftedeme. Det er jo hver eneste uge, så er der jo et eller andet nyt, der er teknisk muligt med den her teknologi. Og jeg tror ikke det bliver særlig rart. Jeg vil godt advokere for her, at vi skal begynde at bruge mere tid på at tale om, hvordan vi gerne vil have, at det skal være som mennesker. Ikke fordi vi skal være reaktive, og vi ikke vil bruge det. Men vi er nødt til efterhånden som det trænger mere og mere ind og have en tydelig samtale. Det højere mål. Ja, hvordan? Hvordan er ligesom at når man får en familie, så er man nødt til lige pludselig. Det har ikke været så vigtigt før at snakke om. Sidder vi egentlig ned og spiser til måltiderne her for at holde sammen på flokken? Men det øjeblik du sætter børn ind, og der kommer ikke kul på, så lige pludselig, og det gør de fleste. Men det er lidt det samme her. Der kommer et pres på nogle ting, hvor jeg

Johanmener der bliver

45:00

Niels Kristianbehov for at definere nogle retningslinjer for hvordan

Johanvi. Hvordan ser en god menneskelig kultur eller omgangsform eller værdier ud?

46:00

Niels KristianOn that note ja skal vi tage? Skal vi

Johanskifte hobby? Hvordan går det lige med det? Jamen det har faktisk været en ret. Altså på trods af at jeg har været meget, meget lidt hjemme i sommer, så har der faktisk været

Niels Kristiansærligt et hobbyprojekt, der har fyldt så meget, at min bedre halvdel. Hun bekendte i går, hvor vi sad sammen. Du kender godt det der med, når man sidder sammen med nogle venner, som man er trygge og nære med. At så får man nogle gange sagt noget til hinanden, som man måske har haft lidt svært ved at sige til hinanden, fordi så bliver der sådan en lidt løssluppen stemning, og så kan man lige få sagt noget i sådan lidt en sjov tone, som faktisk var ret alvorligt og har trykket rimelig meget. Puha. Og hun har været så utilfreds med et hobbyprojekt jeg havde kastet mig ud over, at hun sagde, at hun seriøst havde været ved at finde telefonnummeret på storskrald og ringe til dem og sige, at den her ting, der står i vores indkørsel, den skal de tage med. Og så var den bare væk næste dag. Ja, det gjorde hun jo så ikke, men det havde hun været i gang med, fordi hun var så vred på den. Og det der. Det der var sket var, at nogle få timer inden at vi skulle køre på ferie, der kommer jeg til at sidde sikkert på lokum og scrolle Facebook Marketplace. Det ved jeg, at du også har et lidt problematisk forhold til. Jeg har ikke haft Facebook siden midten af juni. Jeg har slettet appen. På grund af det. Fordi jeg er nødt til at stoppe det. Ja, men det har jeg, og der dukker der en sejljolle op. Og jeg har altid gerne ville lære at sejle, så den står

47:00

Johannede syd for Aarhus og skal bare væk. Pris. Og jeg tænker jeg har fire timer inden vi skal køre på ferie. Det kan jeg sgu da godt lige. Skulle du bruge den? Nej, det var ikke lige en jeg gik og kiggede efter, men jeg tog ned og kiggede den og den var fyldt med blade, og jeg vurderede at den var nogenlunde komplet, og den kunne jeg da godt bugsere hjem. Og så fik jeg arrangeret noget med en buggie trailer, der faktisk blev spændt efter MG’en, fordi så kunne jeg holde mig under de 3500

Johankilos totalvægt, for jeg

Niels Kristianhar ikke kørekort til sådan en. Vi bliver nødt til lige at det ikke være du skal lægge det billede

Johanpå den her episode, men at det der er foregået den her meget smukke originale

48:00

Niels KristianMG,

Johanden har sgu træk.

Niels KristianSådan et rigtigt lorteprojekt hjem på en buggie trailer. Det var sgu ikke noget proud moment, men jeg synes det var smart. Det var fordi at. Jeg er sikker på at det har været den eneste der kørte med sådan et træk i Danmark. Jeg tror faktisk, at det var tæt på at være det eneste setup jeg lovligt kunne gøre på mit på mit kørekort. For jeg har ikke et større trailer. Men jeg har også hørt det der. Det er meget kompliceret. Du skal have en meget let bil, ikke også? Meget let bil, men meget lav totalvægt på en meget stor trailer med en meget stor totalvægt og jeg var 200 kilo fra at ramme grænsen med den her. Jeg tror vitterligt det er den eneste bil med træk i Danmark. Nærmest der ville kunne gøre det. Ved du hvad? Der var det salgsargument vi har manglet til at få flere til at få klassiske biler. Men ovenpå den buggie trailer placerede jeg jo så en. Så I

Johanskal forestille jer sådan en dobbelt akslet

Niels Kristianbuggie trailer efter en gammel Sportsvogn traileren er større end Sportsvogn og så ovenpå traileren. Der står der så en jolle vogn og ovenpå den en 4,5 meter lang glasfiber jolle i gul med en masse blade og lort og en mast ovenpå og nogle sejl. Nu begynder jeg at kunne mærke en form

49:00

Johanfor medfølelse med dig, fordi jeg tænker mens det her foregår. Der er din kæreste i gang med at pakke dig hjemme og få børnene stimlet sammen, og der er du kørt af sted i sportsvogn med boogie trailer.

Niels KristianOg en nabo, som jeg har overtalt og en tømrer der har lånt mig et bug. Det var noget frygteligt noget. Jeg kan faktisk godt forstå, at når man tænker på det var en lidt dårlig start på projektet på en eller anden måde. Blev jeg også lidt forsinket i at komme af sted, og så fik jeg jo placeret den. Og så efter jeg kom hjem, var jeg så gået i gang med tingene. Den får jeg lige standeret, og så viste det sig, at der manglede en bom til den. Det er jo en primær ting til hele rigningen. Der manglede det, der hed salingshorn. Der skulle nyt tovværk på. Der var sgu også hul i skroget. Der skulle laves glasfiber arbejde og laves inspektionsluger og altså stort

Johanset alle bolte og skruer og nitter skulle skiftes ud med nogle der er rustfri. Og hold kæft et arbejde. Og jeg har selv drejet en ny bom i massive asketræ og lavet rustfri stål hængsler. Har svigerfar hjulpet mig med. Og det kan slet ikke svare sig. Altså det kan. Ja, jeg gav 500 kroner for den, men jeg har jo brugt. Var den egentlig stort skrald? Altså på tide var den jo nok. Nu er den. Nu er den blevet færdig, men det har holdt satan eddermaneme hårdt og mange. Jeg synes det er flot. Jeg er virkelig imponeret over at du har gjort det. Men altså det har haft en pris. Ja, så hvor kan han så lære det med med hobby? Jamen jeg har en meget et eller andet sted jo

Niels Kristianen meget tilgivende kone. Blev nødt til at få hende en tur med ud i den der, hvor hun synes det er lidt hyggeligt. Det er satme et benspænd. Hun skal bestemme samtaleemnerne. Hun skal bestemme, hvad der skal drikkes, spises og så skal du holde din kæft derude, og så får hun lov til at tale. Og så kan det være, hun kommer til at synes lidt om den.

51:00

JohanDet er det, der skal ske, og det vil vi gerne have en rapport

Niels Kristianpå. Ja, okay, fair nok.

JohanHvad med dig selv? Jamen jeg har lavet for lidt hobby.

Niels KristianDet er

Johansgu et problem. Jamen altså, jeg er jo min hobbyprojekt, der har været der er ved at gå fuldstændig ned over og ligge på camping op og ned ad Samsø Festival med skrigende unger rundt om mig, som ikke var min egen. Og kan man både have ørepropper i og noise cancelling headphones og lave en udhuling i ens hoved. Hvor lyder det hyggeligt. Men hvad gør man ikke for ens børn for at langtidssikre ens ferie, så de gider med en fremover? Men det var ikke særlig hyggeligt, men det var et kreativt øjeblik der. Altså er det sådan noget, du glæder dig til at komme tilbage til? Jo, men det har faktisk været den hobby, at jeg er også rigtig glad for at cykle og og altså man må sige, hvis det er blevet nemmere at lave biler med AI og YouTube, så er jeg blevet rigtig nem at lave cykler. Ja, det må man sige. Det har jeg set mig spurgt mange gange. Hvordan justerer jeg det her? Hvordan skal det sidde?

Niels KristianSå

Johanmin mountainbike? Den er altså ved at være.

52:00

Niels KristianDen var med på ferie og blev kørt godt i smadder. Og så du ved.

JohanSå kunne jeg ligesom se okay, nu er det kedel, nu er det tandhjul. Okay, det er også lige krank. Det er også lige. Og så bestiller jeg det søndag, og de sender det om søndagen. Ja, det er sindssygt. Om mandagen er det fremme, og så står jeg her og monterer det, og så ligger der nogle mærkelige skiver og ringe i det der sæt. Hvor skal det sidde? Og så slår man det bare lige op. Nej, men den her type Shimano et eller andet krank. Den skal have en spacer på den ene side, men den skal ikke have på den højre side. Det skal du lige huske, når du samler det. Det er sådan noget fuldstændig. Jamen det er så vildt. Så på to timer havde jeg fået sat ny kassette på og kæde og helt ny krank i, og jeg havde fået bestilt det rigtige værktøj til at gøre det, og det kunne jeg lige stå og gøre. Ja, og det er altså så kedeligt lige sprang derude. Nej, men det var faktisk rigtig rart at lave

53:00

Johandet projekt. Men men vores biler trænger virkelig, og vi har en. En hvid Trife derovre. Og den får så meget juice, når den kører. Pia hun, kæresten hun sagde, det lugter godt nok lidt af benzin, hva'? Men hvor jeg tænker ej, den lugter bare så surt af uforbrændt oktan 100, at den gurgler så meget igennem. Og når man tænker på, hvad en

Niels Kristianliter oktan 100 den koster. Det vil man helst betale for, at den skal lugte sådan.

JohanOg det står og falder med vi to. Vi skal

Niels Kristianhave sat en laptop ud og køre i den, og så skal vi have en AI til at lave en ny melodi. Nu har vi jo talt om det længe. Nu gør vi det altså. Vi har jo sat en dato i kalenderen faktisk. Nu skal vi, det skal gøres. Næste tirsdag. Jamen det er en aftale. Der bliver der podcast. Der er installeret motor. Hvis vi har fået, vi kan lave livestream og hygge i garagen, hvis vi har fået en Facebookside op. Så næste tirsdag aften, der tror jeg vi kører live. Livestream. Livestream. Kæft tænk, hvis der er en, der kigger med. Det kan godt være, at der kommer nogen ind. Det

Johanved man aldrig. Det store internet. Jamen kom forbi og få en bajer. Ja, ved du hvad, vi laver åben garage. Ja ikke? Så serverer jeg noget cider. Så var det live podcast show. Jeg serverer sgu noget cider. Så ser vi, hvad der sker. Ja, det gør

54:00

Niels Kristianvi. Det er en aftale. Det

Johaner en deal, bror. Fedt. Fedt at være tilbage. Ja, fedt at være tilbage. Ja.