AI & Ledelse · 4 min
Til founders der implementerer AI: vi skal blive mere menneskelige — ikke mindre
Investorerne spørger om din AI-strategi. Dit team spørger, om de stadig har et job. Og du skal lede mennesker gennem det.
Hvis du er founder eller leder i en scale-up lige nu, kender du presset. Der skal være en AI-strategi, den skal være i går, og der er et implicit løfte om, at alt bliver hurtigere og billigere. Samtidig sidder der mennesker i din organisation og regner ud, hvad det betyder for dem. De spørger ikke nødvendigvis højt.
Den konventionelle læsning
Den gængse konklusion er ligetil: automatisér det, der kan automatiseres, og få mere ud af færre. Mennesker bliver en omkostning, man optimerer ned, og lederskab bliver et spørgsmål om at rulle værktøjer ud hurtigt nok.
Jeg er ikke imod værktøjerne. Jeg bruger dem dagligt. Men den læsning overser, hvad der faktisk sker, når svarene bliver gratis.
Et andet udgangspunkt
Jeg tror grundlæggende på, at når AI overtager mere og mere af det, der før var menneskets arbejde, ligger vores chance for at forblive relevante i at blive endnu mere menneskelige — mere kompetente mennesker. Det er vores fortrin. Så lad os investere i menneskeligheden.
Det presser et spørgsmål frem, som de fleste virksomheder har kunnet udskyde i årtier: hvad er det egentlig, mennesker bidrager med? Svaret er ikke hurtigere databehandling. Det er følelser, der styrer, hvordan vi handler. Nysgerrighed, vi er født med. Dømmekraft og ansvar. Evnen til at læse et rum. Behovet for og evnen til at skabe forbindelse. Håndværk, moral, forestillingsevne.
Maskinen skalerer jævnt og eksponentielt, glemmer ingenting og har ingen dårlig samvittighed. Mennesket er et pulserende væsen, ikke en stabil maskine. Det er ikke en svaghed, der skal fikses. Det er en anden slags kapacitet — og den skal ledes anderledes.
Hvad det betyder for dit lederskab
AI kan skrive et strategiudkast. Den kan ikke bære ansvaret for det på torsdag klokken 16, når en medarbejder spørger, om hendes rolle findes til næste år. Den kan foreslå en omstrukturering, men den kan ikke mærke, om tilliden i rummet holder.
Det er der, din opgave flytter sig. Mindre til at have svarene, mere til at kunne rumme, at organisationen skal igennem en forandring, som ingen af jer har prøvet før. Det kræver, at du selv er resourced nok til at være til stede i det.
Prøv det her
Tag din seneste AI-beslutning og spørg: hvad var den menneskelige kontekst af den? Hvem blev påvirket, hvad gik de rundt og tænkte, og hvem spurgte jeg egentlig? Hvis du ikke kan svare, er det ikke en teknologibeslutning endnu — det er et udkast.
Er du skeptisk, så prøv det af på et enkelt initiativ i en måned. Skriv gerne til mig om, hvordan det gik.