Energi · 5 min
“Kan du give mig et hack, så stressen går væk, og jeg kan få mere fra hånden?”
Du har rullet alle hacks ud fra dine downloadede cheat sheets og selvhjælpsbøgerne på hylden. Følelsen af overvældelse og træthed er der stadig. Og nu bebrejder du dig selv. Hvad så?
Som founder, iværksætter eller leder i en startup eller scale-up kan de fleste af os genkende det. Jeg vil vædde på, at du har prøvet et stort antal ting, hacks og strategier for at fikse det og komme videre til at få mere fra hånden — og være “high performing”, som er den hellige gral i næsten al ledelseslitteratur.
For mig blev det en besættelse: konstant at mærke efter, om jeg nu var i min optimale performancezone. Man kan sagtens argumentere for, at det er godt at fokusere på performance. Vi lykkes typisk med det, vi retter opmærksomheden mod.
Bagsiden var en voksende skyldfølelse og selvbebrejdelse, hver gang jeg ikke var i zonen. En indre snak, der jagtede svar: hvad er der galt, hvad har jeg ændret, hvorfor kan jeg ikke presse på lige nu, hvorfor er min energi pludselig lav, jeg burde kunne det her, det giver ingen mening at det går så langsomt, jeg har ikke engang lagt så mange timer i det denne uge.
Den traditionelle vej
Hvad vil den performanceorienterede tilgang foreslå? At se dig som en motor, der skal justeres. Så vi kortlægger ugen, leder efter bedre organisering, indfører pomodoro, zero inbox, eat-the-frog, fem-sekunders-reglen, time blocking, stop med multitasking, Eisenhower-matrix, to-minutters-reglen, GTD, kanban. Listen fortsætter.
Problemet er antagelsen under det hele: at det er dig, der skal fikses. Implicit betyder det, at vi ikke accepterer status quo og den udmattelse, du mærker, men bekæmper den med smarte træk for at komme tilbage i zonen. Og for os, der er iværksættere og foundere, er det jo netop ikke at acceptere status quo, der har tjent os så fantastisk godt, når vi byggede virksomheder. Det er en stor del af grunden til, at andre ser op til os. Så det er ikke spor mærkeligt, at vi heller ikke accepterer denne tilstand.
Lad mig være tydelig: jeg er ikke imod nogen af de hacks eller teknikker. Jeg finder dem stærke og brugbare, og jeg bruger dem regelmæssigt i mit daglige arbejde. Problemet opstår, når tilgangen til overbelastning og mental træthed bliver enstrenget: lad os finde et nyt produktivitetshack, implementere det og komme tilbage til høj performance.
En sidehistorie om at løbe
Jeg elsker metaforer. De gør det lettere at se værdien af et andet perspektiv. Løb er min yndlingssport, især orienteringsløb, og min ambition er at blive bedre til at navigere — og hurtigere. Så jeg spurgte vores instruktør: hvordan bliver jeg hurtigere? Han svarede: “Hvis du vil løbe hurtigere, skal du øve dig i at løbe hurtigt.”
Jeg følte mig dum over ikke selv at have set det, men elskede den åbenlyse logik. Og som en, der holder af biler og motorer, tænkte jeg: selvfølgelig, en Formel 1-bil skal også køre på maksimum, hvis den skal vinde. Så jeg gik glad i skoven, varmede op og pressede på. Og pressede på.
Det, der så skete, overraskede mig. Efter et stykke tid konsekvent træning blev jeg ikke hurtigere. Jeg blev mere sulten efter løbeturene, benene var tunge og ømme, og kroppen havde en generel lav energi og ubehag. Men jeg fortsatte, for jeg var sikker på, at det bare var en periode, jeg skulle igennem, før jeg landede på et højere niveau.
Samtidig var mine løbeture blevet samtaler med mig selv: hvorfor bliver jeg ikke hurtigere, hvorfor er mine ben trætte, hvad er den smerte i hoften? Hjemme læste jeg artikler om emnet, tjekkede mine sko, gik til fysioterapeut, drak mere vand og tilsatte elektrolytter. Ingen reel ændring. Nu blev jeg for alvor frustreret — og lidt bange. “Jeg er 45, måske er alderen ved at indhente mig. Jeg kommer aldrig til at løbe smertefrit og hurtigt igen.”
Hvilket indre regime kører du?
I dag ville jeg se på det anderledes. Jeg ville spørge: hvad er den menneskelige kontekst af det her?
Start med tidslinjen. Hvor længe har du følt det sådan konsistent — dage, uger, måneder? Svaret peger på, om du har et planlægningsproblem eller et regimeproblem.
Og spørg så: kører du dig selv som et fabriksgulv, der producerer standardvarer, eller som et højt specialiseret kreativt studie? Fabriksgulvet måler output per time og antager, at mere pres giver mere produktion. Studiet ved, at arbejdet kommer i bølger, at pauser er en del af produktionen, og at kvaliteten falder, længe før timerne gør.
At fylde den menneskelige kontekst ind
Human Context betyder at huske og udfylde den menneskelige kontekst til det, du oplever. Det er erkendelsen af, at det ikke er en maskine eller en motor, du prøver at optimere — og at et fabriksgulvsregime ikke hjælper dig i denne situation. Jeg vil endda hævde, at det kun skaber mere lidelse.
Har du bemærket, hvad der sker, når du accepterer noget som en betingelse i stedet for et problem? Der plejer at vise sig en helt anden slags kreativitet.
Så prøv det her, hvis du er i tvivl: brug en uge på ikke at forsøge at fikse din energi, men på at kortlægge den. Hvornår har du dine bedste timer? Hvad dræner, og hvad genoplader? Læg så den næste uge efter det, du finder — i stedet for efter det, kalenderen synes. Skriv gerne til mig om, hvad du opdagede.